Loven om Vanvidskørsel, er der mange der har stærke meninger for. Det er den evige jagt på laveste fællesnævner, – “for det er da for galt” – og “det koster menneskeliv”. Ja, det kan man jo ikke argumentere imod. Men MIDLERNE taget i brug hører en bananstat til. Eksempler: En håndværksmester har en flok biler kørende fyldt med værktøj. Det er rene tjenestebiler, og de eksisterer kun for at ansatte håndværkerne kan komme ud til kunder. En håndværker kører idiotisk og bliver knaldet med 104 i en 50 zone. Haps – politiet beslaglægger bilen med henblik på konfiskation som det hedder. Spørgsmålet er hvad håndværksmesteren har gjort forkert ? (ud over at han tydeligvis har ansat en idiot). Håndværkeren får en stor bøde på 6.500 plus lidt til offerfonden. Han skal 20 dage i fængsel og mister ubetinget sit kørekort – og forhåbentligt også sit arbejde…. Men håndværksmesteren – som altså ikke har gjort noget forkert mister sin bil til måske 300.000
Der er talrige andre eksempler – også hvis bilen f.eks er leaset eller finansieret, så er det “pengeinstituttet” der har mistet sin værdi. Det interesserer ikke mange – for pengeinstitutter har jo generelt ikke stor sympati i befolkningen.
Det MÅ være et hovedprincip i en retsstat at det er vedkommende der begår en forbrydelse som bliver straffet. Ikke alle mulige andre. Alt andet er metodeglidning hen mod noget som er så ækelt at man skal tilbage til ca. 1940 for at finde noget lignende i alle fald i den Vestlige Verden
Tænk den lige videre: Du ejer en ejerlejlighed i en større by – men af forskellige grunde skal du bo et andet sted i et par år. Du vælger derfor at fremleje din lejlighed. Et år senere får du besked på at Politiet har beslaglagt din lejlighed med henblik på konfiskation. Grunden er at vedkommende som har lejet din lejlighed har brugt den til at sælge hård narko fra. Vedkommender blevet knaldet og skal et par år i fængsel, men du mister din ejendom.
“Det kan man ikke sammenligne” … Hvorfor ikke ?? Hård Narko slår mennesker ihjel, præcis som biler der kører alt for stærkt. Faktisk er der meget større chance for at Vanvidskørsel ender godt end at hård narko gør det… Så hvorfor ikke udvidde princippet fra Vanvidskørsel til også at omfatte Narkotika ??
“Jamen Håndværksmesteren og ejeren af lejligeden kan bare kræve betaling fra håndværkeren og narkohandleren” … Javel – så vi synes nu at en straf som er pålagt af samfundet skal inddrives af private ?? Måske er det til at håndtere for de enkelte hvis det er småbeløb, men eftersom de færreste blot svinger dankortet ved køb af biler eller for den sags skyld lejligheder så der det helt urimeligt at private eller små og store firmaer skal bruge ressourcer på at inddrive en samfundspålagt bøde i årevis.
Man kunne i stedet have sagt: Bøde for vandvidskørsel er værdien af den bil du kører i – vel at mærke en faglig vurdering på gerningstidspunktet incl moms og dansk afgift. Hvis det nu er så vigtigt at få “gerningsvåbenet væk”, så kunne man sige at bilen er beslaglagt indtil retten har afgjort sagen. Så kunne det være at nogen blot ville aflevere bilen frivilligt for at slippe for at betale, men for dem som reelt ikke ejer bilen er der ikke andre muligheder end at betale… Og kan man ikke det så er det samfundets opgave at inddrive.
Men selv det ville være problematisk – for et grundprincip i vores retssystem er at alle er lige for loven. Alle er ikke lige for loven når Vanvidskørsel takseres til 40.000 kr for nogen men 4 mill kr for andre.
I min optik burde man sætte en mere eller mindre fast bødetakst – det kunne fx. være 100.000 kr og 3 måneder bag lås og slå – altså noget der er til at tage og føle på og noget som ville afskrække de fleste. Istedet tager man ofte 3.mands ejendom hvilket i sig selv er problematisk i forhold til grundlovens §73 om at ejendomsretten er ukrænkelig. Nuvel der er eksempler på hvor den ikke er det alligevel… men eksemplerne bliver flere og flere.. Der er faktisk efterhånden så mange eksempler at vi snart må spørge os selv: “var det det der var intensionen med §73 ?”
Men nej – der bliver bare nappet lidt her og lidt der i vores grundlæggende rettigheder – så meget at det stille men sikkert slipper igennem uden at nogen brokker sig.
